Da Grundtvig formulerede sine oplysningstanker for snart 200 år siden og grundlagde højskolebevægelsen i Danmark, var det fordi mennesker havde brug for en mere nuanceret viden for at kunne begå sig i en verden i hastig forandring. Det behov er ikke blevet mindre i dag, og traditionen trives heldigvis godt rundt omkring i landet, bl.a. på højskoler, i sognegårde og på biblioteker.

Jeg sætter en ære i at bidrage til “livets skole”. Mine foredrag tager dels udgangspunkt i opera og i mit virke som sanger og musiker, men jeg trækker også på min uddannelse inden for litteratur og sprog og mit arbejde som forfatter og formidler.

Mine aktiviteter henvender sig som udgangspunkt til en bred målgruppe, og jeg lægger vægt på en levende, underholdende og forudsætningsløs oplevelse. Gå på opdagelse i emnerne nedenfor.



Opera og musik

Foredrag, koncertforedrag og fortællekoncerter om opera og andre musikemner. Her er både live solosang og fællessang, opera- og musikformidling og fortællinger om den glødende passion for opera, der ramte mig som barn, og som stadig er brandvarm. Læs mere …


Fællessang

Har man sagt folkeoplysning og “livets skole”, så har man også sagt Højskolesangbogen. Danmark har en enestående sangskat, der heldigvis er masser af lejligheder til at dykke ned i. Læs mere …


Litteratur og sprog

En række foredrag om litteratur, sprog, læsning og skrivning, og ikke mindst om sproget – den fascinerende evne, som mennesker besidder, og som vi bruger hele tiden – når vi læser, lytter, snakker eller skriver. Læs mere …


Mundtlig fortælling

Det er ikke så tit, at vi som voksne mennesker har lejlighed til at høre en mundtlig fortælling – det er en skam! For med sin sårbarhed – fortælleren, alene med publikum, og med det fortalte ord som eneste livline – kan den mundtlige fortælling tilbyde noget som ikke ligner noget andet. Læs mere …


Se også

Performance | Operafortælling | Koncerter