Det siger publikum:

Et foredrag, der varmt kan anbefales både til den store operakender og til novicen.”
“Vi gik berigede og opløftede hjem…”
“Vi havde en vidunderlig lørdag eftermiddag m. Søren i sognegården. Tak!”

Set udefra kan opera virke som en besynderlig kunstform. Men få andre kunstarter evner at gribe sit publikum på så mange planer, som opera gør, når det virkelig lykkes.

EN TUR I OPERAEN er et operaforedrag, en operakoncert og operafællessang i ét. Tag med på en rejse ind i en dybt fascinerende verden. Mød forførere og fuglefængere, vidunderbørn og verdensstjerner, og mærk suset fra mere end 400 års operahistorie.

Foredraget kædes sammen af et koncertprogram med populære operauddrag fremført live til eget klaverakkompagnement, og publikum inviteres også til selv at synge med og give den som operasangere.

Der kræves ingen forkundskaber. Koncertforedraget er for alle, der vil lade sig rive med af en fascinerende fortælling og skøn musik.



Information

Arrangementet egner sig godt til højskoler, sognegårde, biblioteker, foreninger og klubber, eller ved private arrangementer. Man behøver ikke at kende til opera på forhånd for at få noget ud af det.

Varigheden kan tilpasses den tid, der er til rådighed. Kontakt mig, og få en snak om, hvad der giver mest mening hos jer.


Medvirkende: Søren Schelling, sanger, musiker og fortæller

Varighed: ca. 60 – 90 minutter (ekskl. pause)


Se også

| Soloer og indslag | Operafortælling | Højskoleforedrag |