Hvad kan man som ung og smuk, kurtisane i Paris’ sprudlende selskabsliv forvente, når man pludselig står ansigt til ansigt med den ægte kærlighed? Og er der overhovedet noget, der hedder ægte kærlighed, når man er blandt de højest betalte af sin slags?

VIOLETTA er en fri kunstnerisk bearbejdning af et af operahistoriens mest populære værker, Giuseppe Verdis La traviata, som igen bygger på Alexandre Dumas’ (d.y.) berømte roman Kameliadamen. Med sit på en gang stærke og sarte væsen er Verdis Violetta en af komponistens mest elskede karakterer, og måske den, der i tidens løb har krævet flest tårer af sit publikum.

VIOLETTA er et gribende portræt af en ung kvinde fanget i en verden, der på overfladen synes glitrende og legende let, men som i virkeligheden er hård ubarmhjertig – en kvinde, der befinder sig i centrum af Paris’ fineste kredse, tilbedt og ombejlet, og alligevel på kanten af samfundet, alene med sine drømme og barnligt naive håb.

OPERAFORTÆLLINGEN ledsages af en serie originale illustrationer skabt af den anerkendte billedkunstner og illustrator Anne Marie Johansen.

Læs mere om de øvrige titler i bogserien.


Bog (indbundet)
Forfatter: Søren Schelling
Illustrator: Anne Marie Johansen
Sideantal: 48
Format: 20 x 25 cm,
ISBN: 978-87-94402-03-3
1. udgave

Pris: kr. 149,- (ekskl. fragt)

Bestil den hos din boghandler, eller kontakt mig.

E-bog (format: ePub)
Forfatter: Søren Schelling
Illustrator: Anne Marie Johansen
ISBN: 978-87-94402-04-0
Pris: kr. 59,-

Lydbog (format: mp3)
Indlæst af Søren Schelling: 
ISBN: 978-87-94402-05-7
Pris: kr. 39,-


Se også

Mine øvrige udgivelser | Operafortællinger | En tur i operaen