Den engelske komponist Benjamin Britten (1913-1976) var et vaskeægte vidunderbarn. Han skrev sine første værker som 4-årig, og havde adskillige større værker bag sig i en alder af bare 12 år. Han blev den betydeligste og mest indflydelsesrige komponist i det 20. århundredes engelske musikliv, og han har skrevet såvel instrumentalmusik som korværker og operaer.
Britten turnerede rundt i Storbritannien med sin ledsager, tenoren Peter Pears. Ved disse koncerter indgik som regel lokale folkesange, som Britten forsynede med originale klaverakkompagnementer. Da Britten senere blev for syg, overtog harpenisten Osian Ellis hans plads, og Britten arrangerede en række folkesange for harpe.
På programmet ved denne koncert er et udvalg af Brittens “Folk Song Arrangements” med harpeakkompagnement. og desuden musik for soloharpe.
Information
Arrangementet egner sig godt til musikforeninger, i kirker og sognegårde eller som et koncertindslag i højskoleprogram.
Varigheden kan tilpasses den tid, der er til rådighed. Kontakt mig, og få en snak om, hvad der giver mest mening hos jer.
Medvirkende: Joost Schelling, harpenist og Søren Schelling, sanger, musiker
Varighed: ca. 60 – 90 minutter (ekskl. pause)
Se også
| Julekoncert med far og søn | Julekoncert med familien Schelling | Sangen har vinger -men kan de bære? |