Noget af det der gør mennesket til noget helt særligt blandt klodens levende væsner er dets evne til at kommunikere via sproget. Men har du nogensinde tænkt over, hvor svimlende fascinerende et fænomen, vi egentlig har at gøre med, når vi taler om sprog? Ved hjælp af bestemte lyde og rækkefølgen af dem kan vi faktisk påvirke andre mennesker til at forstå, tænke, føle og handle. Vi kan udveksle idéer, fortælle historier, skabe fællesskaber. Vi kan bygge huse og broer, og busser og byer – alt sammen et resultat af, at vi har sproget.

Dette foredrag tager udgangspunkt i en dyb fascination for sproget og den menneskelige sprogevne. Vi vil få et indblik i sprogets historie og udvikling; vi vil se eksempler på hvordan sproget virker i hverdagen, hvordan det kan forføre eller forvirre; og måske vil vi få svaret på, hvorfor du nok oplever som dybt uhøfligt, hvis der bare bliver svaret ”ja”, når du spørger: ”Kan du nå saltet?”

Undervejs vil der også være plads til fællessang fra en af vores fineste samlinger af sprog, nemlig Højskolesangbogen.



Information

Arrangementet egner sig eksempelvis til højskoler, sognegårde.

Medvirkende: Søren Schelling, cand.mag., forfatter, musiker

Varighed: ca. 60 minutter


Se også

Jeg læser, altså er jeg | Højskoleforedrag | Fortællekoncerter |