I den kommende uge skal jeg en tur til Rude Strand Højskole – Danmarks måske smukkest beliggende højskole, som den ligger der på toppen af skråningen og skuer ud over Saksild Bugt med udsyn til Tunø, Samsø og Helgenæs. Jeg har fornøjelsen af at skulle optræde med min fortællekoncert “Operaøjeblikke”, og de kommende måneder vil jeg jævnligt frekventere højskolen med opera-koncertforedrag, operafortællinger, fællessang, koncerter og andet. I januar/februar 2024 er jeg desuden vært ved det årlige (og eftertragtede) operakursus, som med foredrag, koncerter, operatur og meget andet giver kursister i al deres forskellighed mulighed for sammen at opleve det fascinerende sus fra denne bevægende kunstform.
Siden jeg første gang arrangerede operakursus på højskolen tilbage i 1999 har vi haft et godt og frugtbart samarbejde, og jeg glæder mig over i den kommende tid at kunne være en endnu større af programfladen og værtsskabet.
Jeg har samlet mine engagementer i en overskuelig kalender her på sidetn, og du kan kigge forbi Rude Strand Højskoles hjemmeside for at læse mere om kurser og programmer.
0 Kommentarer