Den 9. november 2024 udkommer min nye bog VIOLETTA – en operafortælling frit efter Verdis “La traviata”, illustreret af Anne Marie Johansen – som trykt bog, illustreret e-bog, og som lydbog. VIOLETTA er den femte bog i en række af operafortællinger, der hver på sin måde giver nyt liv til nogle af de største værker i operaens verden.

I den anledning vil jeg gerne invitere alle interesserede til en reception i BIFFENs café i Odder, hvor jeg byder på et glas bobler, oplæsning og live operasang.

Der vil også være lejlighed til at se de originale illustrationer ved en så kaldt “hands on-udstilling”, og eventuelt erhverve sig et af de unikke værker…

Køb bogen til intro-pris: kr. 125,-

Bogen kan naturligvis også købes på dagen, og jeg forsyner den gerne med en signatur. Ved receptionen kan du i øvrigt købe den til en helt særlig intro-pris på kr. 125,- (normalprisen er kr. 149,-)

Der er fri entré for alle interesserede, inkl. et glas bobler. Kaffe, te, sødt og godt kan købes i BIFFENs café. Her kan man også sikre sig en billet til live-udgaven af VIOLETTA, som BIFFEN præsenterer senere på året (se mere på https://www.biffen-odder.dk/movie_details/8616_date=all_dage)

Læs mere om mine operafortællinger på https://sorenschelling.dk/udgivelser/

Vel mødt til en festlig formiddag i godt selskab.

Det er ikke nødvendigt, men giv gerne besked om om du kommer. Så kan jeg afstemme indkøb af bobler og i øvrigt glæde mig til vi ses 🙂

Kategorier: Nyheder

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.